Trafikberegning
Denne brugervejledning beskriver hvordan man kan udføre en trafikberegning i VejDim.
Befæstelser dimensioneres for den dimensionsgivende trafikbelastning, NÆ10 som kan beregnes i VejDim under Trafikdata.

Afhængig af viden om trafikken kan trafikbelastningen fastsættes ved tre metoder:
Beskrivelse | |
Trafikklasse | Trafikklassen vælges ud fra et estimat på antallet af tunge køretøjer på vejen pr. døgn. |
Æ10 | Findes Æ10-belastningen for projektet kan denne bruges direkte. Grafik hjælper med at kvalitetssikre at trafikbelastning og variation dækker den ønskede dimensioneringsperiode. |
ÅDT | Kendes årsdøgntrafikken (ÅDT) og lastbilprocenten, kan trafikbelastningen beregnes ud fra viden om køretøjstyper, fordeling på vejen og vejens geometriske udfordring. VejDim anviser de rigtige faktorer til trafikberegningen. Grafik hjælper med at kvalitetssikre at trafikbelastning og variation dækker den ønskede dimensioneringsperiode. Et eksempel på brug af ÅDT-metoden er vist i skærmbilledet med trafikberegningen ”Min landevej”. |
For yderligere forklaring henvises til håndbog ”Dimensionering – Befæstelser og forstærkningsbelægninger” på vejregler.dk.
Særligt om årstal for trafiktal
For Æ10- og ÅDT-metoden er det muligt at angive årstal for trafiktal, sådan at trafiktal af ældre dato kan fremskrives, til årstallet hvor vejen åbnes.

Årstal for: | Beskrivelse |
ÅDT eller Æ10 | Hvis det oplyste tal er af ældre dato, kan man med fordel bruge programmet til at fremskrive trafiktallet. |
Dimensioneringsperiode | Angiv hvornår trafikken begynder at køre på den færdiganlagte vej. Trafiktallet (nævnt ovenfor) vil blive fremskrevet til dette årstal. |
Trafikspring | Er der viden om, at f.eks. et nyt industriområde tilsluttes, eller vejen aflastes grundet f.eks. ny omfartsvej, kan årstal for denne trafikændring angives. |
Se eksempel på brug af årstal i ÅDT-metoden i skærmbillet nedenfor, hvor følgende oplysninger om årstal er benyttet:
Oplysning om 1.000 køretøjer pr. døgn i 2022
Dimensioneringsperiode 20 år med et åbningsår i 2026
Trafikspring på 200 køretøjer pr. år i 2030
